Fra drengedrøm til livet som selvstændig

Interessen for lastbiler startede, da jeg var en lille dreng.
Store maskiner med mange hestekræfter havde min fulde opmærksomhed.
Jeg er født i Horsens. Flyttede og voksede op i den lille landsby Hvidsten nord for Randers.
Min onkel var lastbilchauffør og det samme var vores nabo. Min kammerats far var Vognmand.
Denne branche var lige mig. Det var ikke bare et job men en livsstil!

1993
Uddannelse

Boede på kollegie og gik på chaufføruddannelsen i Aalborg.
Efterfølgende var jeg ansat som flyttemand og som chauffør i div større og mindre transportvirksomheder. Masse af timer i førerhuset i ind og udland.

Mange erfaringer rigere og chaufførlivet var blevet en stor livsstil for mig. Min drøm var at blive Vognmand. Jeg søgte endnu flere udfordringer, vekslende arbejdsdage, medindflydelse mm.

Mine forældre havde egen virksomhed, så det lå nok lidt i kortene og til min personlighed – lysten til at være ”Herre i eget (fører)hus”.

2005
Mit eget

Året hvor blev jeg Vognmand. Købte min første lastbil med kran og kørte fast for en stor dansk logistikvirksomhed.

2006
Første Medarbejder

Købte min anden lastbil og ansatte min første medarbejder. Samme år indgik vi samarbejde med stor virksomhed i Randers.

2008/2009
Bump på vejen

Krisen kradsede og det var en svær tid at være selvstændig i. Det medførte jeg måtte udleje en af mine biler. Tiden gik og det vendte til positivt stille og rolig. Her var meget af vores kørsel med fødevarer.

2013
Overtagelse

I 2013 overtog jeg to lastbiler og kørsel fra en nær Vognmandskollega. Samtidig blev han ansat som chauffør hos mig. Han var i den grad med til, at vende skuden igen. Hans knowhow sammen med den størrelse kunde vi overtog.

2015
Ny type kunde

Købte jeg endnu en lastbil og var nu på fem lastbiler. Fik en del fast kørsel af vindmølledele i ind og udland.

2016
Stor udvidelse

Udvidede vi samarbejdet med vores størreste kunde i Randers og ekspanderede med yderligere fire lastbiler. Behovet for flere medarbejdede voksede, da vi nu også kørte døgnet rundt og var fordelt på hele landkortet. Jeg valgte at tage en lederuddannelse også.

2016-2023
Virksomheden gror

Kundekredsen voksede til kørsel med både vores trækkere og kranbiler. Kranmontagen blev mere og mere efterspurgt og vi var ofte med på projekter med transporten+montagen af husstandsvindmøller.

Gennem tiden købte jeg trailere af forskellige typer. Udtrækstrailere, nedbygget maskintrailer, trailer til lang, bred og høj. I 2022 købte vi en trailer som kan blive op til 30 meter lang.

2024
Flere Trailere

Overtog vi to lastbiler og 9 trailere fra en nær Vognmandskollega. Hertil følger transporter til hans projekter i ind og udland.

Nu
Virksomheden i dag

I dag er meget af vores kørsel med stål/jern,rør til infrastruktur, containere, spær, maskiner,dele til vindmøller mm.

Vi har opbygget en god solid kundekreds og hilser altid nye kunder velkommen. Vi har et tæt samarbejde. Lige fra kontor til chauffør til vores kunder. Vi samarbejder også tæt med andre vognmandskollegaer i hverdagen.

Vi har 11-12 chauffører dag/nat. Alt efter årstid, efterspørgsel mm
Vi har ansat kontorpersonale og har medarbejder i flexjob også. Vi ønsker at tage et socialt ansvar. Løbende uddanner vi også godschauffør lærlinge.

Det er vigtigt for mig med en god relation til vores medarbejdere og kunder. Derfor afløser jeg også gerne på lastbilerne, men er ellers oftest at finde på kontoret. Vi driver vores virksomhed fra vores privatadresse.

”Vi ser muligheder fremfor begrænsninger”- Det er vores motto. Vi er dybt taknemmelige over kundernes tillid til os. I samarbejde med vores dygtige medarbejdere gør vi os umage, når vi planlægger og løser vores kunders transportbehov – med målet- veludført!

Dette websted bruger cookies og beder dine personlige data om at forbedre din browseroplevelse. We are committed to protecting your privacy and ensuring your data is handled in compliance with the General Data Protection Regulation (GDPR).
Scroll to Top